Bedre søvn: 3 planter der hører sig til ved siden af dobbeltsengen

En god dobbeltseng er ikke altid nok for at sikre den gode søvn. Der er mange andre ting, der skal være på plads. Ét af elementerne mange af os overser, er, hvor meget planter kan gøre for vores søvn.

En række planter har nemlig særlige luftrensende egenskaber. Dette er ikke blot en påstand uden dokumentation. Nej, faktisk har selveste NASA undersøgt spørgsmålet og netop nået frem til denne konklusion. 

… Men hvilke planter skal du så på jagt efter, hvis du søger at forbedre din søvn? Det vil vi hjælpe dig med at besvare i denne artikel, hvor du får tre anbefalinger til konkrete, søvndyssende planter.

1. Aloe Vera

Vi kender nok alle til aloe veras stærke egenskaber… Som en hyppig ingrediens i salver og cremer er det nemlig en plante, som har en kæmpe nytteværdi i manges dagligdag. 

Hvad de færreste af os ved er dog nok, at aloe vera planten også gør sig godt i soveværelset. Aloe vera bidrager nemlig til renset ilt, hvilket igen kan bidrage til en mere rolig søvn.

Rent praktisk er det også en velegnet plante til soveværelset. Som den tropiske plante den er, har den det nemlig helt fint i mere lune, indendørs miljøer.

2. Guldpalme

Vores 2. bud på listen er den såkaldte guldpalme (også kendt under den latinske betegnelse Dupsis Lutensis).

Guldpalmen har det bedst, når den ikke står i direkte sol. Hermed er den jo et meget godt match til soveværelset, hvor de fleste af os jo netop foretrækker en mere afdæmpet belysning.

Ydermere renser guldpalmerne luften i værelset for skadelige stoffer og kuldioxid. Hermed bidrager den til en renere luft, hvor du lettere vil kunne falde til ro… Og som om det ikke var nok, så bidrager planten også med fugt, hvilket kan gøre din vejrtrækning mere ubesværet i det ofte lidt indelukkede soveværelse.

3. Nyrebregne

Sidst men ikke mindst finder du nyrebregnen på vores liste. Som de øvrige planter bidrager også nyrebregnen med rensende egenskaber til dit soveværelse.

Ydermere er der tegn på, at bregner i boligen kan hjælpe mod stress… Ligesom den skulle have en positiv virkning på vores nervesystem. Alt sammen egenskaber der har kæmpe værdi for dig, der jagter de bedst mulige forudsætninger for en lang, rolig og uforstyrret søvn.

Husk: Planter alene kan ikke gøre det

Planter kan være en hjælp mod søvnproblemer, idet de sikrer et bedre indeklima – hvilket beviseligt ikke er uden betydning for søvnen. Det er dog vigtigt, du er opmærksom på, at et godt indeklima alene ikke kan gøre det.

Alt afhængigt af hvad dine søvnproblemer skyldes, kan effekten af planter være minimal. Vi kan derfor kun anbefale, at du prioriterer at finde ind til kernen af, hvad der forårsager dine problemer. Og så tager fat om roden – for nu at blive i naturens verden!

… Det kunne jo være, at du er stresset og derfor har svært ved at falde til ro. Det kunne også være, at din partner i dobbeltsengen forstyrrer med sin snorken. Du må lægge dit fokus alt afhængigt af, hvor dit problem ligger – og hvis du ikke selv kan finde ud af det, kan vi kun opfordre til, at du søger professionel råd og vejledning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *